Vedligeholdelse

Vi har efterhånden rigtig mange flotte lejligheder i feriecentret. Desværre har vi også enkelte lejligheder, som ikke lever op til det nutidige krav, som stilles fra vores lejere. Feriecenter Grønhøj Strand oplever derfor gentagne problemer med udlejning af nogle af lejlighederne, især til grupper.

I den forbindelse vil vi fra bestyrelsens side gerne anbefale, at man benytter lavsæsonen til at gennemgå sin lejlighed. Lejlighederne skal benyttes til udlejning og med det udlejningsmarked, der er i dag stilles der stadig større krav til standarden.

Klik her for at hente PDF dokument med nedenstående forslag:

Forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder, der vil højne standarden i lejligheden kunne være:

  • Maling af hele lejligheden - husk her vores aftale med Farvecenter Nord A/S
  • Udskiftning af gammel og slidt gulvtæppe. Der er især en del lejligheder, hvor det grønne gulvtæppe er meget slidt
  • Udskiftning af gammelt, slidt og ødelagt møblement
  • Udskiftning af gule døre i hele lejligheden, evt. henvendelse i receptionen, pris ca. kr. 5.000 incl. greb og montering af nye lysegrå døre. Maling af indvendig ydre dør kan Ib også være behjælpelig med.
  • Fladskærms tv, som fastmonteres på væggen
  • Renovering af gamle badeværelser, man kunne overveje om man ikke for få midler kan lave dem mere nutidige, f.eks. et nyt møblement, maling af gul afskærmning til lys, og et nyt gulv ovenpå.
  • Et spejl, en knagerække i entreen samt eventuel udskiftning af gamle lamper vil også gøre entreen mere indbydende.

Vi vil fra bestyrelsens side også gøre opmærksom på følgende:
Lejligheden skal kunne udlejes til 8 personer, derfor skal der være:

  • Spisebord med plads til 8
  • 8 stole
  • Service, glas og bestik til minimum 12 personer
  • 8 sengepladser
  • 8 dyner og 8 puder
  • Terrassebord med plads til 8 og 8 stole udenfor

Der skal være køkkenudstyr til, at lejligheden kan udlejes til 8 personer. Dayz Grønhøj Strand oplever, at lejere efterspørger følgende køkkenudstyr, såfremt det ikke forefindes i lejligheden:

  • Gryder og pander, så de kan lave mad til 8 personer af gangen
  • El kedel
  • El pisker
  • Brødrister
  • Microovn
  • Termokande

Husk på, at vores lejligheder skal stå til rådighed for udlejning, pas derfor på med alt for mange pyntegenstande og nips ting. For meget af det besværliggør også rengøringen.
Ved henvendelse hos Annette har I mulighed for at låne nøgler til lejligheder, hvis I ønsker inspiration til vedligeholdelsesarbejdet i den kommende lukkeperiode.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen