Større krav til lejlighedernes standard

Så er endnu en højsæson overstået på Feriecenter Grønhøj Strand, og det er blevet tid til at gå vinteren og dermed lukkeperioden i møde. Gennem sommeren har receptionen modtaget en del klager over vores lejligheder og det har vi fra bestyrelsens side valgt at reagere på.
I takt med at flere og flere ejere sætter deres lejligheder i stand vil kravene til lejlighedens standard stige. Derfor vil en lejlighed som for nogle år siden forekom at være i fin stand måske ikke være det i dag. Vi har derfor fra bestyrelsens side været ude og gennemse lejlighederne.
I den forbindelse vil vi fra bestyrelsens side gerne anbefale, at man benytter denne periode til at gennemgå sin lejlighed. Lejlighederne skal benyttes til udlejning og med det udlejningsmarked, der er i dag stilles der stadig større krav til standarden.

Forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder, der vil højne standarden i lejligheden kunne være:

  • Maling af hele lejligheden, husk her vores aftale med Farvecenter Nord A/S
  • Udskiftning af gammel og slidt gulvtæppe. Der er især en del lejligheder, hvor det grønne gulvtæppe er meget slidt.
  • Udskiftning af gammelt, slidt og ødelagt møblement
  • Udskiftning af gule døre i hele lejligheden, evt. henvendelse til receptionen, pris ca. kr. 5.000 incl. greb og montering af nye lysegrå døre. Maling til indvendig ydredør kan afhentes i receptionen.
  • Fladskærmstv, som fastmonteres på væggen
  • Renovering af gamle badeværelser, man kunne overveje om man ikke for få midler kan lave dem mere nutidige, f.eks. et nyt møblement, maling af gul afskærmning til lys, og et nyt gulv ovenpå.
  • Et spejl, en knagerække i entreen samt eventuel udskiftning af gamle lamper vil også gøre entreen mere indbydende.
  • Udskiftning af gamle plakater i billedrammer til mere nutidige billeder.
  • Udskiftning af orange plastblomster til mere nutidige.

Vi vil fra bestyrelsens side også gøre opmærksom på følgende:
Lejligheden skal kunne udlejes til 8 personer, derfor skal der være:

  • Spisebord med plads til 8
  • 8 stole
  • Service, glas og bestik til minimum 12 personer
  • 8 sengepladser
  • 8 dyner og 8 puder
  • Terrassebord med plads til 8 og 8 stole udenfor.

Der skal være køkkenudstyr til, at lejligheden kan udlejes til 8 personer. Dayz Grønhøj Strand oplever, at lejere efterspørger følgende køkkenudstyr, såfremt det ikke forefindes i lejligheden:

  • Gryder og pander, så de kan lave mad til 8 personer af gangen
  • El kedel
  • El pisker
  • Brødrister
  • Microovn
  • Termokande

Husk på, at vores lejligheder skal stå til rådighed for udlejning, pas derfor på med alt for mange pyntegenstande og nips ting. For meget af det besværliggør også rengøringen.
Ved henvendelse hos Dorthe har I mulighed for at låne nøgler til lejligheder, hvis I ønsker inspiration til vedligeholdelsesarbejderne i den kommende lukkeperiode.
Fra 6. januar 2014 er receptionen bemandet dagligt fra 9 – 15.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Den årlige hovedrengøring

Så er tiden kommet til at planlægge den årlige hovedrengøring.
I henhold til Managementaftalens § 2, stk. C er vi som ejer forpligtet til at foretage hovedrengøring mindst en gang årligt.
I de forløbne måneder har vi haft mange gæster i vores ferielejligheder, så lejlighederne trænger til en gang hovedrengøring inden den nye sæson starter.
Vi har fra bestyrelsens side valgt, at hovedrengøringen skal foretages inden vinterferien 2014.
I skal nu beslutte, om I selv vil stå for hovedrengøringen eller købe ydelsen af Dayz Grønhøj Strand.
Hvis I ønsker at købe ydelsen af Dayz Grønhøj Strand bedes I henvende jer til receptionen på tlf. 98883222 eller info@dayzgronhoj.dk. Betalingen vil blive fratrukket i kommende ejerafregninger.
Venligst vær opmærksom på, at manglende hovedrengøring af ferielejlighederne vil få konsekvenser for den fremtidige udlejning. Der vil fra bestyrelsens side blive udført stikprøvekontrol af foretaget hovedrengøring efter uge 8/9.
Hovedrengøringsbeskrivelsen for hovedrengøring af en lejlighed på Dayz Grønhøj Strand er tilgængelig her på hjemmesiden. Klik her for hovedrengøringsbeskrivelsen for hovedrengøring af en lejlighed.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Nye åbningstider

Receptionens åbningstider indtil feriecentret lukker den 8/12 - 2013:

Mandag til torsdag: 9.00 - 16.00

Fredag og lørdag: 9.00 – 17.00

Søndag: kl. 9.00 – 14.00

Feriecenter Grønhøj Strand lukker i år den 8/12 – 2013 og åbner igen fredag den. 24/1 – 2014.